Billede af en broderi ramme med tekst
Foto: Kris Jensen, Følsomt Broderi
Kreativitet

Workshop: Følsomt Broderi - Them

Tid
18:00 - 21:00
Pris
Alle: 120 DKK
Sted
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus
Røllikevej 3,
8653 Them
Caféen
Find både fordybelse og dig selv ved at brodere dine tanker og følelser ud til en hyggelig broderiworkshop.

Kom til en hyggelig broderiworkshop, når Kris fra Følsomt Broderi besøger Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus.

Du får mulighed for at komme helt ned i gear og udtrykke dig kreativt gennem broderi. Undervejs lærer du at brodere tekster i frihånd og finde dit eget poetiske udtryk. Du behøver ikke kunne brodere i forvejen  – der vil være introduktion til broderiet og vejledning undervejs.

Til workshoppen vil Kris fortælle om Følsomt Broderi, om arbejdet med at udtrykke sig følelsesmæssigt gennem nål og tråd og anekdoter fra livet med broderi.  Der vil også være højtlæsning undervejs, så du kan få ro til at fordybe dig i håndarbejdet.

Om Følsomt Broderi: 
Kris Jensen er journalist, boghandler og broderer under navnet Følsomt Broderi (@Foelsomt_broderi på Instagram). Med Følsomt Broderi lukker Kris os ind i sin stoflige dagbog, hvor Kris gennem tekster og broderede værker sætter ord på eksistentielle tematikker om det at være menneske. Kris har skabt et kreativt og rørende univers, der samler og inspirerer mennesker til at bearbejde livet med nål og tråd.

4. september 2026 udkommer Kris Jensen med bogen Følsomt Broderi. Her fortæller Kris om sit liv med broderi.

Nyd en let tapasanretning i Caféen på Toftebjerg fra kl. 17.00. Tapasanretningen koster 65 kr. og skal tilkøbes ekstra. Du skal bestille bord i forvejen, da vi afpasser mængden af mad efter antallet af tilmeldte.

Bordbestilling kan ske telefonisk på 87 22 19 80 i bibliotekets betjente åbningstid eller via mail til toftebjerg@silkeborgbib.dk.